Tunnel mellem Vejle Sygehus og det planlagte psykiatriske hospital

 

Lokalplanen side 12

Begrundelse for at placere den psykiatriske afde­ling i kystnærhedszonen, er den tætte nærhed til Vejle Sygehus. Regionens krav til placering af den psykiatrisk afdeling er:

- En 40.000 m² grund,

- mulighed for 17.000 etageareal bebyggelse i 2-3 etager, og

- en sammenkobling med sygehuset med en tunnel

 

 

Tunnelen er et krav, som først dukker op, efter at der foreligger et forslag til en alternativ placering.

40.000 m² grund og 17.000 m² etageareal er nævnt i Implementeringsplanen fra 2008. Her nævnes intet om tunnel.

 

Da Region Syddanmark sender ”Anmodning om igangsættelse af lokalplan” til Vejle Kommune d. 10.10.2011, er der stadig ikke nævnt nogen tunnel.

Først da Region Syddanmark har modtaget et forslag til en alternativ placering ved Grundet Bygade, dukker tunnelen op som et krav.

 

Regionsrådsformand Carl Holst afviser, i en mail til forslagsstillerne den 14.10.2011, den alternative beliggenhed med begrundelsen, at de to sygehuse skal forbindes med en tunnel.

Herefter eftersender Region Syddanmark d. 20.10.2011. en tilføjelse til lokalplananmodningen, hvor kravet er indføjet.

 

 

Tunnelen er det specifikke krav, der begrunder beliggenheden i Grejsdalen.

I ansøgningen til Indenrigs- og Sundhedsministeriet forholder det sig stik modsat:

 

I Region Syddanmarks ansøgning fra 29.06.2911 til Indenrigs- og Sundhedsministeriet om deponeringsfritagelse i forbindelse med finansiering som OPP projekt (Offentlig Privat Partnerskab), bliver den psykiatriske afdeling beskrevet som et ”selvstændigt bygningskompleks”.

I notatet til ansøgningen står:

 

”Da projektet etableres som en selvstændig bygning, som ikke fysisk er koblet sammen med somatikken, og placeret 100 meter fra somatikkens bygningskompleks, er den på de ikke kliniske service områder uafhængig af det somatiske sygehus”.

Og senere i samme notat:

”Det er et selvstændigt bygningskompleks – der er ingen kobling til andre offentlige eller private bygninger, der ellers ville kunne besværliggøre håndtering af OPP projekt”.

 

Region Syddanmark skriver til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at: der er ingen kobling til andre offentlige eller private bygninger

mens en sammenkobling med sygehuset med en tunnel, optræder som et krav i lokalplanen.

 

_______________________________________________________________________________

  

Lokalplanen side 6

Regionens krav til placering er en 40.000 m² grund, 17.000 etageareal bebyggelse, 2-3 etagers byggeri og en placering tæt på det somatiske sygehus, hvor en sammenkobling med en tunnel er mulig.

 

Lokalplanen side 8

Mellem den psykiatriske afdeling og Vejle Sygehus, kan der anlægges en tunnel.

 

På side 6 og 8 står at en tunnel er mulig og at den kan anlægges

 

Lokalplanen side 12

Tunneller er den infrastrukturelle rygrad i driften af et sygehus, og de afdelinger der samarbejder med sygehuset, herunder en psykiatrisk afdeling. Tunneller skal være vandrette og terrænspring reguleres med elevatorer.

 

På side 12 er tunneler den infrastrukturelle rygrad i driften af et sygehus og de afdelinger der samarbejder med sygehuset

 

Tillæg side 11

Tunneller er den infrastrukturelle rygrad i driften af et somatisk sygehus. Afdelinger, herunder en psykiatrisk afdeling, der ikke er bundet sammen med sygehuset bygningsmæssigt, skal sammenbindes med tunneller. Tunneller skal være vandrette og terrænspring reguleres med elevatorer.

 

I tillægget side 11 skal de afdelinger der ikke er bundet bygningsmæssigt sammen med sygehuset, sammenbindes med tunneller.

 

Hvem fremsætter dette krav?

 

Hvordan hænger det sammen med ansøgningen til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, hvor der står:

 

”der er ingen kobling til andre offentlige eller private bygninger”

 

__________________________________________________________________ 

 

 

Tillæg side 7

I mellem det eksisterende somatiske sygehus og den nye psykiatriske afde­ling etableres en cirka 150-200 meter lang tunnel.

 

Dette er den eneste beskrivelse af tunnelen. På borgermødet, få dage efter høringsrundens start, blev tunnelen mange gange nævnt som et krav, men der foreligger ingen beskrivelser eller beregninger på den.

 

På borgermødet lød et af spørgsmålene til panelet:

”Men når tunnelen er årsagen til, at det er nødvendigt at bygge i Grejsdalen, så må det være rimeligt at spørge: Hvis byggeriet bliver til noget, er det så sikkert, at der bliver en tunnel?”

 

”Det er et hypotetisk spørgsmål”, svarede embedsmanden.