Grejsdalen og det planlagte psykiatriske hospital
Lokalplanen side 12
Begrundelse for at placere den psykiatriske afdeling i kystnærhedszonen, er den tætte nærhed til Vejle Sygehus. Regionens krav til placering af den psykiatrisk afdeling er:
- En 40.000 m² grund,
- mulighed for 17.000 etageareal bebyggelse i 2-3 etager, og
- en sammenkobling med sygehuset med en tunnel.
2-3 etager er ikke nævnt i oplægget til fordebatten
Fordebat for ændring af kommuneplanramme / ”Indkaldelse af idéer og forslag til vvm og kommuneplantillæg for ny psykiatrisk afdeling nordvest for Vejle Sygehus” beskriver bebyggelsen i 2 etager.
I oplægget til fordebatten er det heller ikke beskrevet, at terrænet skal hæves med 2 meter i hele området.
_______________________________________________________________________________
Kommuneplantillæget side 6
Afdelingen etableres med et etageareal på cirka 17.000 m² i op til 2 etager og en maksimal højde på 8,5 meter. I en variant af bebyggelsen er der mulighed for 3 etager med en maksimal højde på 13 meter i den sydlige ende af bebyggelsen mod en reduktion af bygningens udstrækning i den nordlige ende, hvorved etagearealet er uændret
Lokalplanen side 7
Udstykning og bebyggelse
Bebyggelsen til en ny psykiatrisk afdeling må maksimum opføres i en højde på 8,5 meter fra fremtidig terræn og i to etager i delområde 1 længst mod nord, mens der i en mindre del af området mod syd, må opføres bebyggelse i 13 meter i 3 etager.
Dermed tages der hensyn til placeringen i den flade ådal, samt anvendelse til…
Bygning i 8,5 til 13 meters højde, oven på terræn der er hævet 2 meter, samlet op til 15 meters højde, efterfølges af:
”Dermed tages der hensyn til placeringen i den flade ådal ..”
________________________________________________________________
Lokalplanen side 8
Naturbeskyttelsesloven
Skovbyggelinien
Skovbyggeliniens formål er at sikre skovens landskabelige værdier. Skovbyggelinien regnes 300 meter fra skovbrynet, og indenfor denne afstand er der forbud mod at bygge. Naturstyrelsen Odense kan ophæve skovbyggelinien, mens Kommunen kan dispensere fra linien.
Hele området er omfattet af skovbyggelinien fra skoven mod vest
Området er allerede i dag bebygget med kolonihavehuse med tilhørende skure og lignende, og de landskabelige værdier forringes derfor ikke væsentligt, hvis linien ophæves, eller der gives dispensation.
”de landskabelige værdier forringes ikke væsentligt hvis skovbyggelinien ophæves”, står her, men:
Kommuneplantillægget side 7
Visuelle forhold og landskabelig påvirkning
Der er foretaget visualiseringer fra fire fotostandpunkter omkring den nye psykiatriske afdeling og kolonihaveforeningen Nordly. Det konkluderes på baggrund af disse visualiseringer, at psykiatrisk afdeling og det forhøjede terræn i nærområdet vil komme til at fremstå tydeligt. Udsynet til den skovklædte dalskråning mod Lille Grundet og på langs i Grejsådalen vil i et vist omfang blive begrænset. Årsagen til ændringerne er hovedsageligt, at områdets karakter ændres fra åbne kolonihaver med lav bebyggelse til et bebygget område med bebyggelse i op til 8,5 meters højde med mulighed for 13 meters højde i den sydlige ende af projektområdet.
Her står, at psykiatrisk afdeling og det forhøjede terræn i nærområdet vil komme til at fremstå tydeligt, og at udsynet til østsiden og på langs i Grejsdalen i et vist omfang bliver begrænset.
Områdets karakter ændres fra åbne kolonihaver med lav bebyggelse til et bebygget område osv
Hele afsnittet konkluderer en væsentlig forringelse af de landskabelige værdier
________________________________________________________
Lokalplanen side 10
Hele området er udpeget til værdifuldt landskab. De værdifulde landskaber skal som hovedregel friholdes for byggeri og anlæg. Hvor byggeri eller anlæg tillades, skal byggeriet besidde en høj arkitektonisk kvalitet, og samspillet med landskabet prioriteres højt.
Bebyggelsen placeres på et hævet terræn på maksimum 2,0 meter over det omkringliggende i å-dalen, men etableres med en beskeden bygningshøjde for det meste af lokalplanområdet på under 8,5 meter tilsvarende den øvrige eksisterende bymæssige bebyggelse i den del af Vejle, der ligger i Grejsdalen. Bebyggelsen skal opføres med fladt tag, der kan begrønnes og i mørke farver, så den set oppe fra og fra terræn falder ind i landskabet. Bebyggelsen vurderes ikke at være mere synlig i forhold til det værdifulde landskab, end anden eksisterende bebyggelse i dalen
Hele området er udpeget til værdifuldt landskab, men bebyggelsen beskrives i en nedtonet form: ”hævet maksimum 2,0 meter over det omkringliggende”, ”beskeden bygningshøjde” (op til 15 meter med hævet terræn), og ”vurderes ikke at være mere synlig i forhold til det værdifulde landskab, end anden eksisterende bebyggelse i dalen”.
Se også ovenfor, hvor byggeriet beskrives som både tydeligt og begrænsende for udsynet.
_________________________________________________________________
Lokalplanen side 9
Naturstyrelsen Trekantsområdet skal give tilladelse til, at vejen kan føres gennem fredskoven.
VVM Redegørelse side 102
10.3.4 Miljøpåvirkninger i anlægsfasen
Indledningsvist vil der bliver foretaget en rydning af en passage fra Beriderbakken til området med henblik på at skaffe en robust vejadgang til området, som kan anvendes i såvel anlægs- som driftsfasen
En tosporet ”robust vejadgang” gennem fredsskoven, vil ændre forudsætningerne for den nyligt vedtagne lokalplan 1140 (08.02.2012) for Kræftens Bekæmpelse der også vil bygge i området. Ifølge denne lokalplan er der planlagt ”sansehaver” ud mod det, der nu bliver trafikeret vej og 15 meter højt byggeri.
Grejsdalen er en del af Vejle Å tunneldal. Vejle Å-dal er en af de mest karakteristiske tunneldale i det danske glaciale landskab og betragtes som typeeksempel herpå.
VVM Redegørelse side 7
Det er besluttet at hæve det nuværende terræn med cirka 2 m til et nyt niveau i kote cirka 5,5. Dette nødvendiggør tilkørsel af i alt cirka 80.000 m3 fyldmateriale. Terrænet hæves, idet det bl.a. vil give et bedre forløb af tilkørselsvejen til området.
_______________________________________________________________________
VVM bilag 6.5
Visuel- og landskabelig påvirkning
Påvirkningen af det geologiske beskyttelsesområde:
Grad af forstyrrelse: Lav
Argument: Oplevelsen af tunneldalssystemet ændres kun marginalt i beskyttelsesområdets store skala
Vigtighed: National / National udpegning
Ang det geologiske beskyttelsesområde:
Oplevelsen af tunneldalssystemet er af national betydning, står her, og det konstateres at denne oplevelse kun ændres marginalt
Påvirkning af værdifuldt landskab:
Grad af forstyrrelse: Middel
Argument: Terræn og områdets karakter ændres kun i nogen grad lokalt
Vigtighed: Lokal / Påvirkningen sker kun lokalt i Grejsdalen
Ang påvirkningen af værdifuld landskab:
Terræn og områdets karakter ændres i nogen grad – forstyrrelsen er middel – men påvirkningen sker kun lokalt i Grejsdalen
Altså: Oplevelsen af tunneldalssystemet er national
Og: Oplevelsen af terræn og områdets karakter er lokal ?
|