Jernbanen og dens påvirkning af området
Jernbanen Vejle-Herning løber langs hele det projekterede hospitalsbyggeri. Der påtænkes at bygge i op til en afstand på 15 meter fra banen.
Bilag til VVM side 19/20
5.1 Vibrationer
Normalt anbefales det, at der ikke bygges tættere end 50 meter fra jernbaner
pga. risiko for vibrationer. Da der ønskes mulighed for at bygge i en afstand af
ca. 15 meter fra jernbanen, er der derfor foretaget målinger af vibrationer ved
forbikørsel af tog.
Der er foretaget målinger af det KB-vægtede vibrationsniveau i kort afstand til
jernbanen. Målingerne er foretaget den 15. februar 2012 mellem kl. 10.10 og 11.55.
Der er målt på 4 passager af persontog.
Der er målt på 4 tog i løbet af 2 timer hvor der ikke kører godstog
Det kan under alle omstændigheder kan konkluderes, at vibrationsniveauet indendørs i den planlagte psykiatriske afdeling ikke vil overstige grænseværdien på 75 dB(KB), selv hvis der bygges tæt på banen.
Der er ikke foretaget målinger ved passage af godstog. Godstog giver erfaringsmæssigt anledning til et højere vibrationsniveau end persontog. Men selv med dette taget i betragtning vurderes det, at vibrationsniveauet indendørs i den planlagte psykiatriske afdeling ikke vil overstige grænseværdien på 75 dB(KB).
Godstogene har man valgt at undlade at måle, skønt de giver anledning til et højere vibrationsniveau. Man nøjes med at ”vurdere” at det ikke er et problem.
_______________________________________________________
Lokalplanen side 13
Fra jernbanen er der udlagt en 40 meter bred støjkonsekvenszone på 60db. Det berører en del af lokalplanområdet.
Der er foretaget beregninger og vurdering af støj fra jernbanen, og der er ikke overskridelser af grænseværdierne for støj fra jernbanen, men langs banen skal der opsættes støjskærm, hvis de gældende vejledende grænseværdier for jernbanestøj ikke kan overholdes.
Bilag til VVM redegørelse side 22
5.3 Jernbanestøj
Beregningerne af støj fra jernbanen er foretaget med trafikdata, jf nedenstående
(Se VVM Bilag)
Beregningsresultaterne fremgår for jernbanestøjen af Figur 11.
Overalt i området vil støjbidraget fra jernbanen være mindre end den vejledende støjgrænse på Lden = 64 dB.
I den nyligt vedtagne lokalplan 1140 (08.02.2012) for Kræftens Bekæmpelse, (der også vil bygge i området), står der:
Den vestlige del af området er påvirket af støj fra jernbanestrækningen Vejle-Herning, hvor der kører tog én gang i timen. Her må ikke udlægges områder til støjfølsom anvendelse.
Her vil man slet ikke bruge området til støjfølsom anvendelse, selv om man undervurderer togdriften. Der kører tog 2 gange i timen og ikke 1 gang.
Dertil kommer to godstog i døgnet, en enkelt dag fire.
__________________________________________________________________
Hvordan støj fra jernbanen flere gange i timen påvirker psykiatriske patienter, er ikke omtalt i lokalplan, tillæg, VVM eller bilag.
P4 København har tidligere på året haft et indslag, om to psykiatriske institutioner i Brøndby, som er meget bekymrede for, hvilken effekt en trafikomlægning i området kan få på psykisk syge, som ikke særligt godt tåler støj.
__________________________________________________________________
Risikoen for selvmord er ikke omtalt, på trods af at store undersøgelser fra udlandet peger på, at det er uhensigtsmæssigt at placere psykiatriske hospitaler ved siden af jernbaner. |